Ude hele året – med omtanke

“Er det ikke koldt?” er det spørgsmål, forældre oftest stiller. Svaret er: Jo, nogle gange. Men med det rigtige tøj, varme drikke og mulighed for at søge ly, er kulde sjældent et problem.

Børn, der er ude hver dag, får stærkere immunforsvar, bedre motorik og en naturlig forståelse for årstidernes skiften. De lærer, at regn ikke er farligt – det er bare vådt.

Og når solen skinner en forårsdag efter en lang vinter? Så ved de præcis, hvor godt det føles.

Vores udeområder

Legepladserne 

Vi er beriget med to fantastiske legepladser – én til vuggestuen og én stor ved børnehaven. Hver dag er vi udenfor med mulighed for fordybelse og leg i bland andet sandkassen, ishuset, ved bageren eller på mooncar-/cykelbanen.

Her er buske til gemmeleg, et stort kanin-bo og generelt stor plads til at skabe livsvigte oplevelser i børnehøjde.

Køkkenhaven

Fra jord til bord – i foråret begynder vores spire-projekter. Vi forberede jorden, fjerner ukrudt, sår, planter, passer og plejer. Løbende passer vi køkkenhavens afgrøder og spiser den mad vi har dyrket – og gerne over åben ild.

Vi samles og børnene lærer om ansvar for afgrøder. 

Den store eng

Stort åbent areal med plads til at lege stort. Vi løber op og triller ned ad bakken, leger i skovhulerne, fisker smådyr op fra søen, som skal undersøges. Vi har bure med forrådnelsesprojekter som bliver fulgt nøje og med stor nysgerrighed. 

Den lille eng

På opdagelse efter små dyr og insekter i jordbunden til leg i hestehuset, eller en sjov gyngetur med vennerne. Den lille eng invitere til mange timers god leg, hvor vi er ét med naturen. Vi spiser ofte madpakker på den lille eng og her er også vores bålplads.

Sikkerhed i naturen

Udeliv kræver opmærksomhed. Derfor har vi klare regler og rutiner, som børnene kender, og som de voksne håndhæver konsekvent.

Ild og bål

Børnene lærer tidligt at respektere ilden. Kun med voksen, aldrig alene. Tydelige regler, der sidder på rygraden.

Klatring og leg

Børn må klatre så højt, som de selv kan komme op. Det giver dem en naturlig fornemmelse for egne grænser.

Vejr og temperatur

Voksne tjekker løbende, om børn er varme nok. Vi går ind, hvis det er nødvendigt.